Af Harry Risbjerg, Grindsted
Vi - en gruppe på syv personer, Gunner Kristensen, Jens Jacobsen, Anna Jørgensen, Ruth Terp, vores leder Egon Olesen og min kone Lillian og jeg - rejste i oktober 2008 til Numan i Nigeria med Afrika 50+ projektet på arbejdsferie for sammen med to lokale murere at bygge et hus på 55 m2 med overdækket terrasse.
Min bror Villy Risbjerg var sammen med sin kone sidste år i Nigeria. Han fortalte, det ville være en god ide at tage en betonblandemaskine med. - Vil du betale, så køber jeg én og tager med i flyet, svarede jeg. Som sagt så gjort.
Vi skulle flyve med KLM og måtte hver især medbringe 2 x 23 kg. + 12 kg. håndbagage. Jeg kontaktede Billund Lufthavn for at få at høre, om de 2 x 23 kg. godt måtte være ulige, hvilket blev bekræftet med at max. vægt pr. enhed ikke måtte overstige 32 kg. Da vi alle syv kunne få bagagen indvejet samlet, var der plads til i alt 322 kg. Så skulle der ikke være problemer med at medbringe en blandemaskine!
Lillian og jeg købte blandemaskinen og fik den skilt ad og pakket i to kasser der vejede henholdsvis 25 og 27 kg. Jeg skal dog lige oplyse, at vores egen bagage inklusiv sponserede legoklodser og masser af tøj m.m. til at forære væk, vejede ca. 150 kg.
Da vi kom til indtjekningen i Billund Lufthavn fik vi en ny besked: Hver bagage måtte højst veje 23 kg! Så steg adrenalinen... KLM havde et kontor i lufthavnen, hvor vi henvendte os, men der var ingen kære mor. Blandemaskinen fik jeg dem dog overtalt til at få med, men en flyttekasse med 28 kg og en kuffert med samme vægt fuld af sponseret tøj skulle bringes ned i vægt. Jeg åbnede kufferten; øverst lå vores toilettasker. De blev i hast placeret i en af de andre rejsendes håndbagage. Så kom turen til flyttekassen. Den var forseglet med masser af snor, og da jeg ikke kunne løse knuderne op, gik jeg hen til en anden indtjekningsskranke og beklagede min nød. Jeg fik at vide, at jeg bare skulle komme med det hele, og så var der pludseligt ingen problemer - troede vi!
Vi gik ovenpå i lufthavnen og gik gennem scanneren med håndbagagen. En fra gruppen skulle åbne tasken, og ja, hastværk er lastværk, for i toilettasken var der shampo, myggespray, deo, medicin og solcreme! Det måtte ikke komme ind i flyet og skulle destrueres. Men nej "Jyden han er stærk og sej". Vi tilkaldte en lufthavnsmedarbejder, og sammen fandt vi frem til vores bagage i lufthavnskælderen og fik tingene lagt tilbage hvor de kom fra.
Så kunne vi endelig rejse videre og alt var med, da vi ankom til Nigeria.
Da vi kom til Numan var soklen til gæstehuset støbt og der var lagt beton over det hele, også i badeværelserne, hvor der først skulle have været lagt rør forinden til afløb m.m. - men det tænker man ikke så meget på i Afrika..
Blandemaskinen blev en succes. Når der ikke var strøm, brugte vi en generator. Mange afrikanere kom for at se, hvad det var for en maskine. Den står nu i Nigeria og er klar til andre byggeopgaver.
Huset skulle bestå af to badeværelser med toilet og to værelser med tre senge i hver. Efter at den første række sten blev lagt og skillerum sat af, var mit job at fabrikere vinduer til huset og to borde med faste bænke sammen med elever på den nærliggende håndværkerskole. Materialer til bænkene blev betalt med penge vi havde fået sponseret fra Danmark. Bænkene blev placeret på den overbyggede terrasse ved det store gæstehus Benue River Guest House i Numan. Gæstehusbyggeriet er også sponsoreret af indsamlede midler og ligger på kirkens hovedkvarter i nærheden af ærkebiskop Nemuel Babbas private bolig.
Vi havde en uforglemmelig tur med rige oplevelser blandt vores medmennesker, som vi sent vil glemme. Har du lyst og kræfter til at udføre et stykke arbejde, og opleve Nigeria, så kan jeg varmt anbefale et ophold med Afrika 50+!
