Jul i Afrika

Biskop Tucher reflekterer over julen i og dens budskab i Sierra Leone. Landet havde frem til 2001 været igennem en blodig borgerkrig. Mange lever med ar ar på sjæl og krop. Her spiller kirken en central rolle i at bringe fred og forsoning.

Clement Stephen Dachet bor i dag i Danmark og arbejder for Mission Afrika. Clement fortæller om hvordan han fejrede jul i sit hjemland Nigeria, der er meget anderledes end det han oplever i Danmark.

Jul i Sierra Leone

Det lille barn i dets skrøbelighed kalder på vores menneskelighed og giver håb.

En mulighed midt i det umulige
Fejringen af Jesu fødsel begynder ved solnedgang den 24.december og slutter ved solnedgang den 5. januar.

Julen stammer fra den romerske kultur, hvor man fejrede vintersolhverv den 23. december. De kristne nægtede at deltage i fejringen i Rom af solens genkomst.
I det fjerde århundrede begyndte de kristne at fejre Jesu fødsel på samme tidspunkt. Juleudsmykning er hvid som symbol på, at Jesu fødsel blev forkyndt af en engel.  Refleksioner i juletiden handler om Jesu fødsel, drabet på uskyldige, flugten til Ægypten mm. Juletiden omtales som de tolv juledage.

Julefortællingerne griber os om hjertet, men vi gribes også af overdrevne kommercielle reklamer. Julen er betagende, fordi den fokuserer på fødslen af babyer, ikke på tortur og kriminelles død, men på hyrder og stald, på vise mænd og royale intriger.
Når kristne fejrer jul, føler de, at Gud er med dem, fordi Gud identificerer sig med mennesker. Midt i de mange forskellige ting, der har indflydelse på vores liv, blev Gud menneske for at forsone alle mennesker med sig selv.

Den sande betydning af julen handler om en mulighed midt i det umulige. Det skyldes, at julen ikke kommer af en tillid til vores dygtighed, evner, holdninger og viden. Det er en mulighed, der kommer fra den kendsgerning, at Gud er Gud.

En Gud, som kommer ind i menneskers liv, åbenbarer sig og kalder mennesker til sig.
Guds enkelhed udtrykt i dette nyfødte barn overrasker os og efterlader os forbavsede og undrende.

Dette hjælpeløse barn, Emmanuel – Gud med os, har ingen mulighed i sig selv for at overleve, men ser hen til os, for at vi skal gore ham synlig, tilgængelig og virkelig for alle andre mennesker. 
Dette sikre håb, som blev menneske og båret i sin mors arme, er udtryk for et virkeligt liv ud over alle grænser. Denne mulighed udspringer af det umulige og er en afgørende begyndelse inspireret af Guds kraft gennem Helligånden, der blomstrer stort for verden.

Som konklusion: Når vi fejrer jul, så lad os give agt på vores egen begyndelse, de vanskeligheder og udfordringer, vi mødte, og tænke over disse hændelser i den verden, vi lever i. Lad os undgå at fylde vores liv med spild. Når vi spiser og drikker, så lad os undgå spild. Lad os huske de millioner af mennesker, der sulter i verden i dag. Husk, at Gud erklærer spild for ulovligt, og han anerkender ikke ødselhed.


Jesu lære om uendelig lykke i Mattæus kap.5 v.1-10 insisterer på at gøre os fuldendte og hele. I denne fredfyldte helhed finder vi vores sande jeg. Lad os, når vi fejrer jul i år, søge efter, hvem Gud ønsker, vi skal være.


Lad os være sammen om at søge på denne rejse. Den vil føre os til en fredfyldt og glædelig oplevelse. Denne lykkelige oplevelse vil åbne vore øjne og lyse for os gennem det, vi frygter. Den vil hjælpe os til at se ud over vort eget og have medfølelse med de mange nødstedte, for hvem fattigdom, undertrykkelse, udnyttelse og uretfærdighed fortsætter usvækket.
Biskop Emmanuel Tucker, Sierra Leone

Jul i Nigeria

Kvinder bærer mad på deres hoveder.

Vi deler med hinanden
Julen er en spændende tid i mit hjemland Nigeria. Det er en tid, hvor familien samles for at fejre julen. Ud over at være en familiebegivenhed er det også en begivenhed i samfundet. Ofte sparer folk penge op sammen i små fællesskaber for at kunne købe, hvad de behøver til julen. For de familier, som ikke har penge nok, er det en hjælp til at sørge for deres familier i juletiden.

Julemorgen kan man se meget ivrige mennesker, der bærer bakker med mad på hovedet, på vej til deres naboer. Det er en tradition at dele med andre i julen. Før middag ser man mennesker, som har travlt med at gøre sig parate til at gå til julegudstjeneste i kirken. Kirken er normalt fuld juledag. Næsten som ved en bryllupsfest klæder folk sig på den bedst mulige måde i deres bedste tøj.

Gudstjenesten er fuld af sang og dans. Prædikenen er som regel en påmindelse til folk om julens betydning, og koret synger de smukke julesalmer.

Efter gudstjenesten fortsætter festlighederne. Folk går i grupper fra hus til hus og holder små fester omkring mad og drikke. Børnene benytter tiden til at skaffe sig nogle lommepenge. De ønsker folk god jul og håber på at få en lille pengegave.

I mit hjemland er julen en tid, hvor man deler med hinanden.

 

Clement S. Dachet, koordinator for kirke og kulturrelationer i Mission Afrika

Folkekirkelig mission i Afrika