Kvinder og selv små piger blev voldtaget, familier blev splittet eller slået ihjel, og landsbyer blev brændt ned. Listen over grusomheder, der skete under borgerkrigen i Sierra Leone fra 1991 til 2001 er lang. Mange mennesker lider stadig, og mange er traumatiseret på grund af det, de har set og oplevet.
At få rejst landet igen og få helet menneskers sår på sjælen vil tage mange år. Mennesker er vendt tilbage til deres landsbyer og er begyndt genopbygningen med de få midler, de nu har. Men hvem skal hjælpe landsbybeboerne med atter at leve sammen efter det skete? Måske var det naboens søn, som var blandt rebellerne og slog en ægtefælle eller børnene ihjel.
Derfor er der behov for forsoning mellem mennesker, mellem mennesker og Gud og mellem mennesker og fortiden. Denne forsoning er nødvendig, hvis freden skal bevares.
Mission Afrika støtter freds- og forsoningsarbejdet, som Den Anglikanske Kirke udfører i landsbyerne. Ved senere opfølgningsbesøg viser det sig, at mennesker har fået stor hjælp til helingsprocessen ved at være med, og de bliver atter handlekraftige og går i gang med at genopbygge landet. De generelle forsoningsseminarer er afløst af særlige seminarer for høvdinge og andre ledere samt støtte til kirkens projekter, så befolkningen får ejerskab og engagement i egen udvikling og fremtid.
Giv 500 kr., så en person kan deltage i et freds- og forsoningskursus.
Tilmeld dig her
Læs sidste nyhedsbrev her [pdf]
Læs også Patronkors som fredssymbol
Dit engagement kan skabe forandring - ikke for alle, men for nogen!