Mission Evangelique Lutherienne au Mali - MELM

Organisationen Mission Evangélique Lutherienne au Mali - MELM - er et samarbejde mellem Det norske Misjonsselskap og Den Evangelisk Lutherske Frikirke i Norge. Målet er at forkynde evangeliet i ord og handling for de ca. 1 mio. fulaner som bor i Mali. Arbejdet har hovedsagelig været koncentreret omkring Nigerdeltaet og Moptiområdet, hvor de fleste fulaner bor.

I 2006 begyndte MELM også et storbyarbejde i hovedstaden Bamako.

MELM støtter oversættelsen af Ny Testamente til fulfulde og har skabt et samarbejde med 26 forskellige lokale radiostationer som udsender MELMs egen producerede radioprogrammer på fulfulde.

Der er i dag ca. 30 kristne fulaner som mødes til gudstjeneste i tre forskellige menigheder.

MELM er også involveret i et landsbyudviklingsprojekt. Formålet er at forbedre levevilkårene for indbyggerne i Moptiregionen uanset etnisk og religiøs baggrund.

De sidste fire år er to afrikanske kirker fra Benin indgået i et samarbejde med MELM. Kirkerne har udsendt tre afrikanske missionærfamilier til MELM. Missionærerne er selv fulaner og har både kulturelt og sprogligt beriget missionærfællesskabet i MELM. Sommeren 2007 blev en 4. afrikansk familie fra Nigeria en del af arbejdsfællesskabet.

MELM består i dag af 10 norske og otte afrikanske missionærer.

Folkekirkelig mission i Afrika