Fred og udvikling i Sierra Leone

Sammen med Den Anglikanske Kirke i Bo er Mission Afrika engageret i freds- og udviklingsarbejde i Sierra Leone. Arbejdet er en forlængelse af freds- og forsoningsarbejdet efter den brutale borgerkrig, der varede fra 1991 til 2001. Under borgerkrigen blev kvinder og selv små piger voldtaget, familier blev splittet eller slået ihjel, og landsbyer blev brændt ned.

At få rejst landet igen og få helet menneskers sår på sjælen vil tage mange år. Opfølgningsbesøg viser, at mennesker har fået stor hjælp til helingsprocessen gennem arbejdet. Mennesker er vendt tilbage til deres landsbyer og er begyndt genopbygningen med de få midler, de nu har.

Den Anglikanske Kirke i Bo driver, med støtte fra Mission Afrika, en række projekter, der skaber forsoning og udvikling i stiftet.

Du kan være med til at støtte disse projekter gennem fred og udvikling.

  • Fredsgrupper i skoler
  • Fredsgrupper i fodboldklubber
  • Mindre landbrugsprojekter
  • Fredsmæglere i landsbyer
  • Workshops for lærere og lokale ledere
Folkekirkelig mission i Afrika