Uddannelse og viden er vejen frem for afrikanerne. Mission Afrika har derfor valgt at støtte en række uddannelsesinstitutioner. Vi synes, det er vigtigt, at unge bliver uddannet til evangelister, præster og håndværkere.
Vi uddeler også stipendier til unge, som vil videreuddanne sig for derefter at bruge deres viden i kirkens arbejde. I Afrika er uddannelse afgørende for de unge, men også for deres familier. En afrikaner vil nemlig aldrig blot brødføde sig selv, men også tænke på resten af sin storfamilie, når han eller hun siden får arbejde.
Mission Afrika vil gerne være med til at uddanne præster, evangelister, læger, ingeniører og ledere, da vores samarbejdskirker har brug for veluddannede unge. På kirkernes bibelskoler og præsteseminarier får unge en god teologisk uddannelse.
Vi vil også gerne give unge en praktisk uddannelse og støtter derfor en håndværkerskole, hvor unge bliver uddannet til mekaniker eller snedker. En lærlingeplads på håndværkerskolen er eftertragtet, og har man en uddannelse herfra, har man gode fremtidsudsigter. Vi støtter uddannelsesinstitutionernes daglige drift og sender missionærer som undervisere.
Giv 510 kr. om måneden og støt en ung afrikaners uddannelse.
Tilmeld dig her
Læs sidste nyhedsbrev her [pdf]
Dit engagement kan skabe forandring - ikke for alle men for nogen!