Af Thomas Hansen, formand for Mission Afrika
Mission Afrika har 100-års jubilæum i år, og det skal fejres med manér. For der er sket meget godt og glædeligt på de 100 år. En stor luthersk kirke er vokset frem i Nigeria. Desuden arbejder Mission Afrika nu i Cameroun, Centralafrika, Sierra Leone og Mali og støtter tv-kanalen SAT-7, der sender kristent tv til Mellemøsten og Nordafrika.
I anledning af jubilæet har vi sat os for at være visionære. Hvad skal Mission Afrika i fremtiden? Hvor ligger vore fremtidige opgaver? 100 år og hvad så?
Har vi spredt os for meget - ikke kun geografisk, men også temamæssigt? Det spørgsmål kommer jævnligt op. Hvor er det, vi skal fokusere for fremtiden?
Vore partneres visioner
I september 2010 inviterede Mission Afrika alle sine afrikanske partnere til en multilateral partnerskabskonference i Abuja i Nigeria.
Formålet var at lægge øre til vore partneres drømme og visioner. Det blev et rigtig spændende og godt møde. En af de ting, vore partnere fokuserede på, var den fortsatte
evangelisering - ikke kun i kirkernes egne nærområder, men også i andre lande.
En anden vigtig ting for dem var dialog mellem muslimer og kristne, som er helt nødvendig - også for det gode naboskabs skyld. En tredje ting, der flere gange blev nævnt, var udrustning af de unge og af kvinderne. Alt for mange unge er arbejdsløse. Mange kvinder er analfabeter.
Længere ud sammen
Et nøgleord i Mission Afrikas fremtidige virke er netop partnerskab. Vi har nogle engagerede partnere, som har samme holistiske missionssyn som os. Så det handler om, at vi går længere ud sammen. I Mali er vi gået ind i at støtte et missionsprojekt fra Den Lutherske Brødrekirke i Cameroun. Her har vi fået en rolle som netværksformidlere. Vi hjælper Afrika til at hjælpe Afrika. Det er der
for mig at se perspektiv i.
100 år og hvad så...?
For nogle år siden opstod tanken om ”Vision Nord”. Vi vil længere ud med evangeliet
– nordpå – ja, og hvor Gud ellers leder os hen. Det vil vore partnere også. Jamen så
lad os da gøre det sammen. Måske skal vore partnere gå forrest, og vi ”nøjes” med at have en mere tilbagetrukken rolle med støtte på forskellig vis. Det er der sådan set
ikke så meget nyt i. Sådan har det faktisk været næsten fra starten i Nigeria. Det var
evangelisterne, der gik i front og udbredte evangeliet.
Udrustning og ejerskab
Et andet nøgleord er for mig at se kapacitetsopbygning.
Det aspekt må være med i alt, hvad vi foretager os. Når vi går ind i et projekt, skal vi som hovedprincip ikke nøjes med at se på det, vi kan gøre for mennesker lige her og nu. Nej, vi må tænke på, hvordan mennesker på stedet kan udrustes til at tage over og få ejerskab og gå videre også uden os.
I november skal vi fejre 100-års jubilæum. I den anledning kommer der ledere og repræsentanter fra vore samarbejdspartnere. Da vil drøftelsen, som vi begyndte i Abuja
i september 2010, blive ført videre. Men jeg vil også gerne invitere vores bagland til at tænke med og drømme med i denne proces.
