Mission Afrika har vedtaget en ny vision, som sætter retningen for de kommende års arbejde. Visionen er blevet til i et tæt samspil med vores afrikanske partnere, fordi mission er noget vi gør sammen.
Visionen udtrykker en forståelse af troen som en forandrende kraft i verden. Akkurat som ringene breder sig i vandet, når en dråbe rammer, og når længere og længere ud, ønsker vi også at fremme en levende og engageret tro, som når flere og flere – i ord og handling, i Afrika og Danmark.
Sammen med vores partnere fortsætter vi en helhedsorienteret tilgang til mission, der vidner om Guds kærlighed til det enkelte menneske. Derfor er forkyndelse, omsorg, kirkeudvikling, uddannelse og de mange andre projekter, som Mission Afrika samarbejder om, alle ligeværdige og uadskillelige sider af visionen.
Skal visionen om en levende, engageret og smittende tro, der breder sig som ringe i vandet, blive til virkelighed, har vi brug for din støtte. Det kan du gøre ved at oprette en betalingsaftale - og ved at anbefale andre at gøre det samme.