Hans Kristian Mikkelsen

Hvad var din vildeste oplevelse?
En uge ud i bushen 60 km fra nærmeste asfaltvej.

Hvad var din bedste oplevelse?
Efter for mange års skolegang i træk var det bedste selve det at få et afbræk et helt andet sted, blandt helt andre mennesker, hvor tidsbegrebet er helt anderledes. At de tre måneder så også indeholdt utroligt mange gode oplevelser såsom safari, markedspladser, bushen, nye venskaber osv. var ren bonus. Hvad der dog især stadig står klart i hukommelsen for mig er et væld af glade smil fra Nigerianerne.

Hvad har volontøropholdet gjort ved dig efterfølgende?
Jeg har fået øjnene lidt mere op for verden omkring mig, hvilket har givet lyst til engagement i projekter i bl.a. Afrika. Desuden har det medført et fællesskab i Afrika InTouch, hvor denne passion for Afrika kan deles med gode venner.

Folkekirkelig mission i Afrika