Fortsat brug for missionærer i Mission Afrika

Mission Afrika har fortsat mange opgaver at løse, og vi har brug for missionærer til at gå ind i konkrete projekter og opgaver.

Ikke alle stillinger har en velbeskrevet jobbeskrivelse, men for at sikre god kontakt med et bredt spektrum af mennesker og kompetencer, indrykker vi også generelle missionærannoncer. Vi ved af erfaring, at mange mennesker gennemgår en proces, inden de tager kontakt til Mission Afrika. Vi stiller os gerne til rådighed som samtalepartner i processen. Det er altså ikke nødvendigt at vente med at tage kontakt til du er klar til at søge. Hvis du overvejer en missionæransættelse er det en god ide at tage kontakt til os allerede nu – vi kan hjælpe hinanden i processen.

Derfor, er du i ”måske-missionær-fasen”, så send os meget gerne nogle oplysninger om dig selv. Herefter vil du høre fra os og har dermed et kontaktpunkt som gør kommunikationen med Mission Afrika lettere.

Lad være med at udsætte det, send os en mail eller slå på tråden på tlf. 8672 5050.

Tag et kig på ansøgningsskemaet eller bed om at få det tilsendt. Et ansøgningsskema kan give nyttige informationer om hvilke oplysninger vi spørger efter. Og er du allerede klar til at søge, så brug skemaet uanset om det gælder en konkret stilling eller du søger mere åbent og generelt. Den videre proces vil så vise, hvilke arbejdsopgaver og hvilket land der måske har brug for dig.

Folkekirkelig mission i Afrika