Stipendier

Som tredje barn i en søskendeflok på 10 og forældre med lav indkomst var der ikke mange penge til undervisning, lærebøger, bolig, transport m.m.. Selvom Timothy blev optaget på medicinstudiet ville hans drøm være bristet, hvis det ikke havde været for Mission Afrikas stipendier.

Uddannelse giver mulighed for forandring

Mission Afrika giver årligt godt en million kroner til stipendier til godt 100 studerende. Stipendierne dækker bredt inden for administration, håndværk, medicin og teologi. Det er en konkret håndsrækning til talentfulde afrikanere, der er en gevinst for både de studerende, deres familie, kirken og samfundet. De er med til at forandre Afrika.

Opret en betalingsaftale - Støt stipendier...

Giv et fast beløb via betalingsservice

 

En nem måde at støtte arbejdet på.
Giv et fast beløb med betalingsservice. 


Tak til Mission Afrika

”På vegne af Den Lutherske Brødrekirke i Cameroun (EFLC) og kirkens sundhedsafdeling vil jeg gerne udtrykke stor tak for det stipendiat, Mission Afrika bevilligede vores første læge Dr. Marc Afrikaye. Han har netop færdiggjort sin uddannelse i Togo og påbegyndt sit arbejde på kirkens hospital i Yagoua i det nordlige Cameroun.
Vi er dybt taknemmelige for det gode samarbejde mellem vore to organisationer. Må Herren velsigne jer og give jer mere af sin nåde til herliggørelsen af sit eget navn.”

Robert Goyek, kirkepræsident i Den Lutherske Brødrekirke i Cameroun. (13. sep. 2011)

Folkekirkelig mission i Afrika