Joseph, som tager sig af de nye drenge på Gidan Bege, blev kontaktet af nogle naboer til den familie, som tog sig af Arbart, en dreng på seks 6 år. De var bange for, at han led overlast.
Arbart har livet igennem mærket svigt og været uønsket. Kort efter fødslen fandt moderen en ny mand, og faderen, som er alkoholiker, har udtrykkeligt sagt, at han ikke vil se Arbart. Arbart boede hos sin bedstefar, som ikke ønskede ham, og flere i landsbyen søgte at skade ham.
Nogle tog Arbart med til Lagos, hvor han kom til at bo hos en onkel. Her blev Arbart involveret i noget okkult virksomhed, hvor han blev bedt om at ofre sin onkel. Med andre ord: slå ham ihjel ved på en eller anden måde at angive ham til lederne i kulten. Dette lykkedes ikke, og derfor prøvede man i kulten at slå Arbart ihjel ved at hælde syre på ham. Nogen fik medlidenhed med ham og fik ham på hospitalet. Han har stadig ar flere steder på kroppen efter dette - bl.a. på hovedet og benene.
En anden onkel hørte om alt dette og besluttede sig for at hente Arbart til Jos. Heller ikke han magtede at tage sig af Arbart og leve med omgivelsernes modvilje imod ham. Onklen tog Arbart med til en medicinmand, som hængte Arbart med hovedet ned i en stor kalabas fyldt med vand og urter i et forsøg på at drukne eller forgifte Arbart. Det lykkedes Arbart at råbe onklens navn, og medicinmanden nægtede at gøre mere. Derefter afleverede onklen Arbart hos de mennesker i Jos, hvor Joseph senere fandt ham.
Han sover nu meget og kommer let i konflikt med de andre drenge, men han er også begyndt at kalde Josephs kone Ladi for ”mor” og knytter flere og flere kontakter.
