Børn ved børnehjemmet Gidan Bege i Jos. Her finder børnene tryghed og plads til leg. De fleste kan senere forenes med deres familie igen.

Om heksebørnene

Børn der bliver forbrændt, tæsket, udstødt eller slået ihjel. Det er virkeligheden for mange afrikanske børn, der pga. overtro bliver opfattet som hekse. Hvis fx der er dødsfald i familien, skal der findes en skyld – og det er nemt at beskylde et barn for heksekunst, da det ikke kan forsvare sig selv. Mange af børnene ender med selv at tro på at de er hekse og dermed onde.

I Nigeria er dette et særligt stort problem, og de børn der overlever mishandlingen ender som regel i et ensomt og elendigt liv på gaden.

Mission Afrika har gennem mange år mødt disse børn på gaden, og vi arbejder for at give disse børn en fremtid og et håb. Vi giver dem kærlighed, husly, mad, uddannelse og åndelig støtte, så de får et værdigt liv og kan leve i fred med sig selv og andre.

Arbart blev beskyldt for hekseri læs hans beretning her...

Heksebørnene får hjælp fra Poul Pava og Trine Panum Kjeldsen. Se projektets egen hjemmeside her...

Køb postkort med motiv af Poul Pava og støt projektet her...


Folkekirkelig mission i Afrika